således lyder sagaen:
enken efter ‘greven af orlamünde’ forelskede sig i borggreven
‘albrecht den skønne’. albrecht som syntes om den smukke enke,
ytrede at han havde giftet sig med hende, hvis ikke der havde været
disse fire øjne.
enken havde to små børn fra sit ægteskab med orlamünde-greven
og antog at grev albrechts udtalelse var møntet på børnene og
besluttede sig for at skaffe dem af vejen.
grev albrecht havde derimod talt om sine forældres øjne
og da det gik op for ham at enken havde dræbt sine egne
børn vendte han sig fra hende i afsky for denne modbydelige
handling.
død fandt hun ingen ro.
det siges at når hun ses, svævende i sine hvide gevandter,
varsler det død i huset af hohenzollern.