tirsdag den 20. maj 2008

pinsecykelture


vi skulle jo egentlig have været på en lille kort ferie med anke,
niklas og sebastian. to overnatninger på burg wildenstein.

dagen før satte mødrene sig ned og talte lommepengene. hm.
i mine tanker rumsterede en vaskemaskine der opfører sig mærkeligt,
en bil der lavede mærkelige lyde og nyheden om at der skal endnu
en tandbøjle i drengens mund som ikke bliver betalt af kassen. anke
så ud som mit spejlbillede. vi blev hurtigt enige om at der måtte laves
en alternativ plan.

vejret var heldigvis fantastisk, så vi fandt cyklerne frem,
pakkede en lækker madkurv, og cyklede langs med
neckar floden hele vejen til marbach.
første stop var max eyth see.

julius købte sig en lille dims til sin cykel sidste år
som kunne fortælle os hvor langt hvor hurtigt og
hvor længe vi havde kørt. 35 kilometer!!!

derefter havde vi fortjent os en is.

det var så dejligt at vi efter en afslapningsdag
tog en tur til fra waibligen til lorch.
denne gang klarede vi 50 kilometer.



tirsdag den 13. maj 2008

muttertag


oma har det ikke så godt. hun venter på at skulle på hospitalet
og have en bypass operation.

men hun kunne godt klare en lille udflugt til eselsmühle i
anledning af muttertag.

bagefter var julius og jeg i biografen og se unsere erde,
efter varm anbefaling fra ylva og áki. den er rigtig god!

tirsdag den 6. maj 2008

reddet!


hvor er det bare dejligt at kunne glæde sig på forskud:

mor aase ringede lige og overbragte den gode nyhed
at hun endnu engang har reddet os en dejlig sommerferie.

jeg får chancen for at nyde denne fantastiske udsigt
i mindst to uger til sommer!!! er jeg ikke heldig?

jaja! det er storebælt der starter der nede for enden af haven!
vi modtager gerne besøg!

tungen lige i munden


vi har haft nogle dejligt lange eftermiddage siden julius brækkede sin
finger. når han ikke har træning to gange om ugen har vi også tid til at
nyde livet i vores “have”.



vores "have" er så stor at vi godt gider at dele med resten af stuttgart...